MONUMENT & TRAPPE, 1997. Forsølvet bronce, glasmosaik, granit, beton, jord og træ,10 x 15 x 16 m. Et arkæo-plastisk værk udført i samarbejde med billedhugger Mogens Møller, Hirtshals. Privatfoto.

SCOTT som bølgebryder, 1997. Forsølvet bronze 190 x 66 x 62 cm og glasmosaik 200 x 120 cm. Foto: Susanne Fibiger, 2005.

GLASMOSAIK/Epitaf McLean, 1997. Glas og beton, 200 x 120 cm. Foto: Niels Faabæk, 2019.

SCOTT yderst på BASTIONEN, 1997. Privatfoto.

BASTIONEN med SCOTT og STALAKTIT - LYSEKRONE set fra kajen med nyanlagt GRØNSVÆRKLIT og NORDSTJERNEPLADS Foto: Niels Faabæk, 2019.

STALAKTIT - LYSEKRONE i passagen under BASTIONEN, 1997. Beton, 80 x Ø 100 cm. På bagvæggen ses et af de arkæologiske fund: Gule mursten fra en 70´er villa. Under LYSEKRONEN ses det geometriske udspring for NORDSTJERNEPLADSEN (2019).Foto: Niels Faabæk, 2019.

STALAKTIT - LYSEKRONE i passagen under BASTIONEN, 1997. Beton, 80 x Ø 100 cm. Privatfoto.

SKIBSNAVNESØJLE i passagen under BASTIONEN, 1997. Beton, 250 x 100 cm. Privatfoto.

De to trappeløb omkring BASTIONEN adskilt af rækværk, 1997. Granit og træ. Privatfoto.

MINEN og NÅLEN, mindesmærker fra WWI og WWII på ØSTRE KLITPLADS, 1997. Bemalet metal, granit og beton. Privatfoto.

Udsigt fra DEN GRØNNE PLADS, 1997.

ARKÆOPLADEN med skulpturfragmenter i beton.

MONUMENT & TRAPPE / Hirtshals 1997

 

MONUMENT OG TRAPPE – et arkæoplastisk projekt

Tale ved indvielsen, Hirtshals, 1997

Dorte Dahlin og Mogens Møller

 

I tidernes morgen – under det sted, hvor Den Grønne Plads befinder sig – lå et stort trappeanlæg tilhørende en ukendt by, der strækker sig langt ind under det nuværende Hirtshals. Det er lykkedes at hæve, samle og dermed synliggøre de partier af trappeanlægget, der fortsat er intakte.
Trappeanlæggets dele af granittrin samt dét, der nu kaldes Campidoglio-plateauetBastionen med Stalaktitloft og Skibsnavnesøjlen – er samlet omkring en betonkonstruktion, der skal sikre det gamle anlægs nyrestaurerede dele.

Fra Arkæopladen, der formentlig har været en del af et lille bymæssigt torv ud til havet og op til Snemandens top, højt placeret på Bastionen, ser vi et anlæg, der som en kæmpe bølge har forbundet den oprindelige by med havet. – Og som vi i dag kun kan formode har haft forskellige funktioner. På den ene side har trappen klart haft en funktionel opgave, - men på den anden side skæres funktionen og dens daglige brug af, hvad der synes som et forsøg på at billedliggøre befolkningens og stedets vilkår. Og det kan ikke udelukkes, at visse ritualer, - hvis indhold og form ingen endnu kender, - har fundet sted i og omkring Bastionen med sin billed- og figurgruppe, der ud fra mønstret i glasmosaikken er døbt Scott

Man kan forestille sig, at soldyrkere samledes ved solnedgang på de to Bølgetoppes øverste plateau. Og man kan forestille sig, at der har været en særlig forbindelse mellem figurgruppen og den tids mennesker netop på det skæbneplan, der fysisk viser sig på Bastionens top – og mellem de to bølger. Det underlige ved dette skæbneplan er, at det til den ene side skiller bølgen og til den anden, at det vokser frem som et selvstændigt element – det synes, som om det er dette plan, hvor det daglige skærer det rituelle.

På baggrund af manglende viden er vi i dag henvist til at ekspandere vores egen fri fantasi ind i anlægget, hvilket der på sin side er noget løfterigt ved. Man kunne således antage, at menneskene - dengang som nu - har haft behov for at skabe en forbindelse mellem deres daglige liv og skæbnen. Det synes, som om figurgruppen Scott er dukket op af havet og ser på, at vi ser.

Vi fandt Monumentet og Trappen og vil dybt takke alle dem, der på forskellige måder har arbejdet med at genrejse den.

____________________________________________________________________________________________________

 

DEN GRØNNE PLADS
BY, BØLGE & STRANDKANT 
TILFÆLDETS GEOMETRI 

 

 

MONUMENT & TRAPPE, 1996. Model udført i træ og gips. KØS - Museum for kunst i det offentlige rum.

ARKÆOPLADEN med skulpturfragmenter for foden af Trappen. Hirtshals, 1997.

Katalog med artikel af Mikkel Bogh fra udstillingen TILFÆLDETS GEOMETRI. Artiklenfindes desuden i Arkitekturhistorisk Årsskrift ARCHITECTURA 22 / 2000