SHARJAH ART MUSEUM / De Forenede Arabiske Emirater

LIGHTSCAPE - The Snow Queen
Projektet visualiserer spørgsmålet om tilsløring og transparens i arkitekturen og sammensmeltningen af de private og offentlige sfærer i det globale medierum.

Koncept & grafisk arbejde:
Dorte Dahlin, billedkunstner
Annemette Larsen, billedkunstner

Team:
Abdul Rahem Salem, billedkunstner (Sharjah)
Thomas Holmbäck, mediekunstner
Hans Feldthusen, arkitekt MAA, Aarhus Arkitektskole

I udstillingsprojektet ses en række sort/hvide prints samt en computergenereret film med billeder fra det private og det offentlige rum. Filmen projiceres på en væg af PRIVA-LITE, en glastype, der afhængig af strømtilførsel kan skifte mellem mælkehvidt og klart. I korte intervaller står PRIVA-LITE glasset helt klart, så der i små glimt er fri udsigt mellem det offentlige og private rum, der i installationen fremstilles som et Arabisk brudekammer. Filmen består af en uendelig og helt uforudsigelig rækkefølge af billeder, der svæver som snefnug blandt animerede krystaller, i forskellige retninger, hastigheder og kombinationer.
Den sort/hvide installation i sig selv rummer en poetisk reference til den traditionelle klædedragt i området, hvor mænd i hvidt og kvinder i sort former et blødt bevægeligt grafisk landskab i sig selv.
LIGHTSCAPE kan også udføres som hele bydele, hvor hver enkelt kan få deres særskilte identitet gennem forskellige temaer. Flere af sådanne temaer er foreslået i en lang række mindre prints, der hænger i det Arabiske brudekammer som fremtidsdrømme om byen.


>> Fra LIGHTROPE til LIGHTSCAPE 2001 - 2008
>> Se hele udstillingen NOMAD ACADEMY GOES PUBLIC 
 

 

NOMAD ACADEMY GOES PUBLIC. Billboard på grænsen mellem Dubai og Sharjah, 2008.

LIGHTSCAPE - The Snow Queen. Sharjah Art Museum, 2008.